Direktiv (EU) 2015/2302 sikrer rejsendes rettigheder ved køb af pakkerejser og fastlægger krav til information, ansvar og refusion.
Centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302
Rejsende vil modtage alle vigtige oplysninger om pakkerejsen, inden aftalen om pakkerejsen indgås.
Der er altid mindst én erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den korrekte levering af alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen.
Rejsende får udleveret et nødtelefonnummer eller oplysninger om et kontaktpunkt, hvor de kan komme i kontakt med rejsearrangøren eller rejsebureauet.
Rejsende kan overføre pakkerejsen til en anden person, med rimeligt varsel og eventuelt mod betaling af yderligere omkostninger.
Pakkerejsens pris kan kun øges, hvis særlige omkostninger stiger (f.eks. brændstofpriser), og hvis det udtrykkeligt er fastsat i aftalen, og under ingen omstændigheder senere end 20 dage inden pakkerejsens begyndelse. Hvis prisstigningen overstiger 8 % af pakkerejsens pris, kan den rejsende opsige aftalen. Hvis ML Travel Group ApS forbeholder sig ret til en prisstigning, har den rejsende ret til en prisnedsættelse, hvis de relevante omkostninger falder.
Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr og få fuld refusion af alle betalinger, hvis nogen af pakkerejsens væsentlige elementer, bortset fra prisen, ændres væsentligt. Hvis den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for pakkerejsen, aflyser pakkerejsen inden pakkerejsens begyndelse, har de rejsende efter omstændighederne ret til refusion og erstatning.
Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr inden pakkerejsens begyndelse i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, f.eks. hvis der er alvorlige sikkerhedsproblemer på destinationen, som sandsynligvis kan påvirke pakkerejsen.
Rejsende kan endvidere til enhver tid inden pakkerejsens begyndelse opsige aftalen mod betaling af et passende og begrundet opsigelsesgebyr.
Hvis væsentlige elementer af pakkerejsen efter pakkerejsens begyndelse ikke kan leveres som aftalt, skal der tilbydes den rejsende passende alternative arrangementer uden yderligere udgifter. Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af opsigelsesgebyr, hvis tjenesteydelser ikke udføres i overensstemmelse med aftalen, og dette væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, og ML Travel Group ApS undlader at afhjælpe problemet.
Rejsende har også ret til en prisnedsættelse og/eller erstatning, hvis rejseydelserne ikke leveres eller leveres mangelfuldt.
ML Travel Group ApS skal yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
Hvis ML Travel Group går konkurs eller bliver insolvent, refunderes betalingerne. Hvis ML Travel Group ApS går konkurs eller bliver insolvent efter pakkerejsens begyndelse, og hvis pakkerejsen omfatter befordring, er de rejsendes hjemtransport sikret. ML Travel Group ApS har oprettet beskyttelse mod konkurs eller insolvens hos Rejsegarantifonden, Røjelskær 11, 2840 Holte, tlf. 45878333. www.rejsegarantifonden.dk
Du mangler at acceptere marketing, klik her for at opdatere samtykke.
DIN REJSE MED UPTOURS
En rejse med Uptours er mere end bare en ferie. Hos os finder du en nøje udvalgt stribe hoteller på nogle af de absolut mest eftertragtede destinationer i både Magaluf, Ayia Napa, Sunny Beach, Nessebar og Palmanova. Herudover har vi tilpasset vores rejser til forskellige målgrupper, så du er sikret en ferie tilpasset netop DINE ønsker og behov. Med mere end 15 års erfaring, kan vi garantere en uge i varmen, med masser af fantastiske minder med hjem i bagagen...
Tjek alle aktuelle tilbud, kampagner, restpladser og afbudsrejser i vores prisliste lige her:
“Vi var afsted 4 personer til Sunny Beach (2 voksne og 2 børn på 9 og 12, og det var en helt fantastisk tur. De sødeste guider og masser af aktiviteter arrangeret af Uptours. Helt sikkert ikke sidste gang, vi rejser med jer!”
- Tove Frandsen
Fuldstændig igennem fantastisk tur!
“Er du festglad og er et socialt anlagt menneske, skal du helt sikkert rejse med uptours til Aya Napa! Køb festpakken og få et skema anlagt uge med masser af fester og sjove aktiviteter, poolparty, pubcrawl, bådfest u name it....
Guiderne er super gode og frisk på (næsten) alt”
- Louise Frandsen
Perfekt ferie!
“... én af de ting vi virkelig satte stor pris på, var de mange muligheder for at være aktiv i løbet af ugen. Der var ALTID nogle der var klar på et spil padel eller en løbetur fra morgenstunden. Meget tydeligt at vi boede med mange, der havde de samme ønsker til ferien som os.”
- Martin
Ungdomsferie for voksne ;)
“Vi var 5 veninder afsted i Magaluf på den fedeste ferie, med fester og hygge. Vi var lidt skeptiske inden vi tog afsted, om vi var for "gamle", da vi alle er 25+. Men det viste sig at der faktisk ikke var særligt mange helt unge med, så vi passede godt ind aldersmæssigt (selvom vi måske nok ikke opførte os helt voksent ;P ”
- Maja Jespersen
Følg os på Instagram
Vi smider masser af lækkerier op på vores Instagram flere gange om ugen...