Nyrenoveret hotel i hjertet af Palmanova. Uptours byder jer velkommen til Palmanova Beach Apartments by TRH. Dette fantastiske og helt nyrenoverede hotel er beliggende i hjertet af Palmanova med nem adgang til alt, hvad der behøves for en vellykket rejse til Mallorca. Herfra har du kun få minutters gang til destinationens udvalg af shopping, den lange sandstrand og Palmanovas fantastiske udvalg af restauranter.
Fantastisk poolområde
Det store og indbydende poolområde tilbyder liggestole og parasoller uden ekstra omkostninger. Ved poolområdet finder du også en poolbar, der serverer snacks og drikke til fordelagtige priser. Foretrækker du sand mellem tæerne og saltvand frem for ferskvand i hotellets pool, ligger Palmanova-stranden og Middelhavet kun et stenkast fra hotellet.
Lyse og store værelser
Palmanova Beach Apartment tilbyder to forskellige værelsestyper: studiolejligheder til 2 personer og lejligheder til op til 3 personer. Lejlighederne består af et soveværelse med enten to separate enkeltsenge eller en dobbeltseng, en stue med sovesofa, badeværelse, tekøkken samt en stor møbleret balkon eller terrasse. De lyse og friske værelser er moderne indrettet og tilbyder blandt andet aircondition, gratis WiFi, TV, telefon og værdiboks (mod gebyr). Perfekt for dig, der vil holde omkostningerne nede
Alle værelser på Palmanova Beach Apartments har et veludstyret tekøkken. Dette hotel er derfor et fremragende valg for dig, der ønsker at holde omkostningerne nede ved at lave egen mad på ferien eller foretrækker at opleve destinationens store udvalg af restauranter fremfor at spise på hotellet. Der findes både store supermarkeder og indbydende restauranter lige ved hotellet.
Vi ønsker at informere dig om følgende:
Hotelkategorisering: Hotel med 4 stjerner.
Indtjekning og udtjekning på hotellet: I højsæsonen kan der forekomme kø ved indtjekning, da hotellerne ofte er fuldt booket med mange ankomster.
Billeder og video: Vi kan ikke garantere, at dit tildelte værelse vil se ud eller være indrettet præcis som vist på billeder og videoer. Vi kan heller ikke garantere en specifik udsigt til pool eller strand, medmindre dette er angivet i værelsesbeskrivelsen.
Afrejseperiode
Alle afrejser i perioden 01.05 – 21.06, som er uden for vores normale sæson, vil på rejsemålet blive betjent af vores svenske søsterselskab Nordic Invasion, og deres guider. Vi gør derfor opmærksom på, at det er svensktalende guideservice – ligesom vi også gør opmærksom på, at deltagelse til diverse aktiviteter vil være med først og fremmest svenske deltagere.