Om dagen i Ayia Napa
Tag en kort flyvetur til Ayia Napa, og sørg for at find dig et hotel med pool eller nær de hvide sandstrande. Du får brug for nedkøling hver dag. Med dagstemperaturer omkring de 35 grader er det skønt at være tæt på vandet. Den gennemsnitlige havvandstemperatur ud for Ayia Napa's kyst i juni,juli og august er + 23 ° C
Hvad strande angår, er mine personlige favoritter Nissi Beach og Konnos Beach. Om du er til strandbarer og vandsport eller liggestol og det uendelige Middelhav til skue. Ayia Napa tilbyder hele pakken og du kan altid søge tilflugt på strandene, hvis du skal have en lille pause fra Ayia Napas vibrerende gader og stræder.
Vejret i Ayia Napa efter solnedgangen
Ayia Napas sene aftentimer er en af de helt store tiltrækningskræfter for gæster i Ayia Napa. Det kan være fristende at køre, Det helt store set-up med stiletter og lange kjoler til de ekstravagante restauranter, natklubber og barer, men selv efter midnat er det stadig virkelig varmt i Ayia Napa. Det bliver sjældent under 25 grader, så de lange bukser og tunge kjoler kan man sagtens lade være derhjemme og så hellere bruge pladsen på ekstra shorts, Birkenstock og Bikinier.
Elsker du varme og lange sommernætter, så håber vi at du vil overveje Ayia Napa i din næste ferie, for her får du fuld sommer og maksimalt udbytte for dine feriepenge.